15 minutters kørsel syd for Beaune ligger Chassagne-Montrachet, der sammen med Mersault og Puligny-Montrachet går for at være verdens fineste hvidvinsområder. Vinene fra Chassagne-Montrachet har en næsten perfekt balance mellem krop, syre og mineralitet, og de bliver aldrig flade eller tunge.
Vincent Bachelet´s mark er sydøstvendt, og jorden indeholder ler og kalksten. Vinstokkenes alder er over 30 år, og druerne høstes manuelt. Gæringen foregår naturligt i nye fade, og den lagres 12 måneder i egetræ tønde.
Vinens farve er strålende med gyldne reflekser, og den dufter blomsteragtig med aroma af smør. Smagen er elegant og med velafbalanceret fedme. Går fantastisk godt til skaldyr, fed fisk som laks og tun, samt røget og saltet kød.
Producent | Vincent Bachelet |
Flaskestørrelse | 75 cl |
Druer | Chardonnay 100% |
Sulfitter | Ja |
Alkohol | 13 % |
Serverings temperatur | 11-13 grader |
10 på lager
Fri fragt ved køb over 699 kr.
Køber du for mere end 699 kr. sender vi vinen gratis til din hoveddør!
Domaine Vincent Bachelet har 17 hektar vinmarker, og producerer 60% Pinot Noir og 40% Chardonnay. Vinene kommer hovedsageligt fra Côte de Beaune og fra en mindre enklave i Côte de Nuits. Familieejendommen har vinmarker i kommunerne Maranges, Santenay, Chassagne-Montrachet, Saint-Aubin, Puligny-Montrachet, Meursault, Pommard og Gevrey-Chambertin. Bachelet-familien har arbejdet med vin i 3 generationer, og de producerer vine der er meget repræsentative for regionen. Domaine Vincent Bachelet kombinerer historie og modernitet, og husets hvælvede kældre fra det 18. århundrede gør det muligt for vinene at modnes optimalt på egetræsfade.